At vi køber økologisk og svanemærket tøj vil ikke i sig selv løse vores problemer. Så vælger vi at gøre mindre dårligt, hvor vi kunne gøre godt. En ny rapport fra det globale konsulentfirma McKinsey viser vejen til en cirkulær økonomi, hvor vores forbrug af tøj, også kan gavne miljøet og økonomien som helhed.

Rapporten er en opfølgning på ”Towards the Circular Economy 1”, der blev bestilt af Ellen MacArthur Foundation i 2012. Her var det vitale udgangspunkt, at vi ser affald som ressourcer, hvis verdensøkonomien skal komme sig. Den nye rapport fokuserer især på det enorme potentiale i genbrug og at recirkulere madaffald, tekstiler og emballage. Rapporten vurderer, at der ligger et globalt marked på $ 706 milliarder, der blot venter på at blive igangsat. Det er det dobbelte af Danmarks BNP.

Det handler ikke længere om, at producere bæredygtigt. Det handler om kredsløb.
McKinsey´s rapporter lægger op til et paradigmeskift, hvor vi tager et endeligt opgør med den linære økonomi og vækst, som vi kender den. I stedet for at vi smider vores ting ud, så skal vi lære at genbruge og ”upcycle” vores materialer. Vi kender alle til genbrug af vores flasker og dåser i pantautomaten. Og det er disse systemer, som rapporten også fremhæver, at vi bør implementere til alt andet emballage, madaffald og tekstiler.

Mange af os giver brugt tøj til nødhjælpsorganisationer, som så sælger det igen i genbrugsbutikker, eller sender tøjet til ulandene. Men som bl.a. Kirkens Korshær har erfaret, så ender 10-20% af deres tøj til forbrænding. Det er en omkostning i affaldsafgifter til kommunen og et CO2 udslip, for ikke at tale om det skjulte ressourceforbrug.

For hver T-shirt der bliver brændt i forbrændingsovnene, mister vi ikke kun de 300 gram den vejer. Vi brænder samtidig et produkt, som har 3,5 kilo materialeforbrug  og 2700(!) liter vand i sin produktion. Vi bruger altså ekstremt mange ressourcer på blot at smide ud i stedet for at genbruge. Ifølge OECD køber vi ca. 20 kilo tøj om året, hvilket betyder, at der på globalt plan er knyttet et gigantisk vandforbrug til tekstilindustrien. Det skal ses i lyset af, at det er problematisk at skaffe rent drikkevand i verdens fattigste lande allerede i dag.

Et ”Dansk Retursystem” i stor skala
McKinsey foreslår derfor i sin rapport, at vi skaber opsamlingssystemer til tekstiler og andre produktkategorier, ligesom vi har vores pantsystem med flasker og dåser. Hvis vi kan lære at sortere vores tekstiler i rene fraktioner, f.eks. bomuld, uld og polyester, så kan det genbruges igen og igen. Og her menes ikke kun genbrug i den forstand, at det kan bruges til isolering eller madrasfyld. Polyester er et holdbart materiale, og kan sagtens blive brugt til nyt tekstil, når et produkt er udtjent, ligesom man ser det f. eks i Pumas nye sportsjakker og rygsække. Det samme er tilfældet for uld, som næsten ikke mister kvalitet ved optrævling og ny produktion. Og det uld der ikke bliver brugt igen, kan bruges til bioforgasning eller kompostering, og føres tilbage til jorden som næring. Altså upcycling, hvor råmaterialerne indgår i et enten biologisk eller teknologisk kredsløb.

Film: The Ellen MacArthur Foundation

Økonomisk vækst midt i en krise
Et godt eksempel på upcycling produktion, er det danske firma Gabriel. De producerer biologisk nedbrydelige tekstiler, og har også produkter i deres sortiment, der består af recirkulerede fibre.

Deres største udfordring har været at lave så rene tekstil-materialer som muligt, som de så sælger til et stort marked af udenlandske kunder. Men det har ikke kun været et spørgsmål om design og materialevalg. Det er også en stor udfordring at etablere kredsløbssystemer, som kan få de gamle tekstiler returneret Gabriel.

Et firma, som har haft stor succes med dette, er hollandske Desso. De producerer tæpper fra både rene og brugte tekstilrester, og de kan endda aftage deres konkurrenters tæpper til at indgå i deres egen produktion. Både Gabriel og Desso har forstået det store potentiale i den cirkulære økonomi, og begge firmaer havde i 2012 en vækst på mere end 10% i omsætning. Midt i en økonomiske krise.

Flere andre firmaer i tekstilbranchen forsøger sig nu med lignende tiltag. Puma har designet en kollektion af tøj, sko og tasker, som kan indgå i et kredsløb, og håber på, at forbrugerne vil returnere de brugte produkter. H&M er nu begyndt at indsamle brugt tøj i deres butikker. Begge virksomheder viser interesse for den cirkulære økonomi, da de øjnet et økonomisk såvel som brandingmæssigt potentiale.

Det er dog ikke kun er et spørgsmål om produktdesign og opsamling af brugt tøj.

Det handler også om at lave forretningsmodeller, så vi borgere får et incitament til at aflevere tøjet tilbage. Der skal etableres netværk og forstærket samarbejde med f.eks. nødhjælpsorganisationer, leverandører og aftagere. Og de systemiske forandringer skal på den politiske dagsorden, hvis vi skal skabe en reel omstilling.

Fokus på lavt hængende frugter
McKinsey rapporten peger på de lavt hængende frugter, og guider til oplagte muligheder for at høste såvel økonomiske og miljømæssige fordele, som jobskabelse og bedre udnyttelse af jordens produktivitet.

Man udpeger altså de produktkategorier, der her og nu vil have størst gavn af en omstilling til cirkulær økonomi. Det drejer sig som nævnt om mad, tekstiler og emballage, der tilsammen repræsenterer 80% af det samlede forbrug i markedsværdi. Men endnu vigtigere er det måske, at forbrugsgoder absorberer mere end 90 procent af vores landbrugsproduktion – vores måske vigtigste ressource i fremtiden.

I CradlePeople er vi meget glade for McKinsey´s rapporter. De indeholder uafviselige argumenter for det økonomiske rationale i, at vi forlader køb-brug-smidvæk kulturen, og sætter nogle højere mål for os selv. I de sidste 12 år er priserne på samtlige råvarer steget med 147% , hvilket vidner om, at vores ressourcer ikke er uendelige og at der bliver færre og færre af dem. Vi skal lære ikke kun at  tænke på økonomisk vækst, men også miljømæssig vækst, hvor vi bidrager med et positivt fodaftryk. 

Copyright: The Ellen MacArthur Foundation