Tak for deltagelse

Kære deltager

Tak for din deltagelse i arrangementet “Let´s do good” på Dansk Design Center den 22. januar. Hvis du vil genopfriske guldkornene fra Michael Braungarts oplæg, kan du downloade hans præsentation her.

Vil du i kontakt med Michael Braungard eller Douglas Mulhall, så skriv til epea@epea.com

Den nye Cradle to Cradle Byggemanual, kan du finde gratis på vuggetilvugge.dk/byggemanual

God fornøjelse!

 

Løsningen på vores kriser kan være affald

At affald er et globalt problem er nemt at forstå. Men at afskaffe det korrekt, kræver en del viden. At skabe et affaldsløst samfund kalder på de skarpeste hjerner og den ypperste viden. Derfor vil CradlePeople alliere sig med de dygtigste i feltet.

CradlePeople er stolte over at præsentere nogle af de kompetente videnspersoner, som vi har et formaliseret samarbejde med, og som arbejder for at skabe det positive fodaftryk.
Du kan finde dem under kontakt. Hvis du (som medlem i CradlePeople) vil i kontakt med dem og trække på deres viden, så skriv til hello@cradlepeople.dk.

Suzanne Veltze
Ekspert i affaldshåndtering, tidligere direktør i DAKOFA

Jasper Steinhausen 
Chief Innovation Manager, COWI, forretningsudvikling i Cirkulær Økonomi / C2C

Søren Lyngsgaard
Kreativ direktør hos Vugge til Vugge, Cradle to Cradle strategier og certificering

Svend Erik Nissen 
Projekt manager hos ReThink Business, Erhvervsnetværk i Region Midtjylland

Anders Bjørn
PhD-studerende DTU, fokus på absolut miljømæssig bæredygtighed, livscyklusvurdering (LCA) og miljøteknologi

 

HVORFOR FOKUSERER VI PÅ AFFALD?

Affald = ressourcer
”Men vidste I det ikke?” vil vores børn og børnebørn måske spørge os, i forundring over at vi har tilladt os på afgørende vis at udhule deres eksistensgrundlag.

De fleste af os har svært ved at navigere i de komplekse miljøproblemer. For mange af os, er jordens miljøproblematikker uoverskuelige og skræmmende, og problemerne er så massive, at vi hurtigt føler os magtesløse. Isbjergene smelter, verdenshavene bugner af plastik, der er giftig kemi i vores omgivelser og produkter, lossepladserne forurener grundvandet…

For at gøre det endnu mere komplekst, så er der direkte sammenhæng mellem den finansielle og økonomiske krise og vores klimakrise, fødevarekrise, sundhedskrise, fattigdomskrise, ressourcekrise og sikkerhedskrisen.

Hvis vi skal gøre os håb om, at løse alle disse megakriser, bliver vi nødt til at gå til problemerne med et helt nyt tankesæt end det, der har skabt problemerne. Og vi bliver nødt til at starte et sted. Gerne et sted, hvor alle kan være med og bidrage til et positivt fodaftryk på planeten.

I CradlePeople har vi primært fokus på affald, genbrug og upcycling. Det har vi, fordi det er et område, hvor vi her og nu kan gøre størst forskel. Hvis vi som udgangspunkt begrænser udvindingen af nye råmaterialer ud af jorden, og sørger for at blive bedre til at udnytte dem igen og igen,  gavner vi mange vigtige (miljø)områder samtidig.

Videre fra CO2
Det er et paradoks at tale om at være CO2 neutrale, når vores samfund og økonomi bygger på at lave produkter af stadig nye råmaterialer, som vi brænder eller graver ned i jorden efter endt brug. Denne livsstil og forretningsmodel er uden tvivl den største årsag til vores klimaforandringer; det brændstof og arbejde det kræver at udvinde råmaterialerne til f.eks. en cykel, omfatter meget mere CO2 end f. eks. valget mellem at tage bilen, frem for cyklen, på arbejde.

Finanskrisen er ikke en isoleret begivenhed, men et udtryk for en ny normaltilstand. I det forrige århundrede var priserne på råvarer konstant faldende. Men det sidste årti er samtlige råvarer steget mere i pris, end de nåede at falde de forudgående 100 år. Det gør de af den grund, at de er ved at slippe op. Vi lever i et samfund, hvor vi snart løber tør for ressourcer, inklusiv vand og vigtige næringsstoffer, som fosfor, til at dyrke mad. Og når vi har brug for vedvarende energi, er det altså ikke blot for at skåne miljøet for COudslip, men også fordi vores nuværende energikilder er endelige. Tiden er kommet til, at vi lærer at tage vare på ressourcerne.

Et illustrativt eksempel er, at produktionen af vedvarende energiteknologi som vindmøller og solceller, kræver sjældne jordarter og metaller. Hvis ikke vi lukker kredsløbet og lærer at genbruge de sjældne jordarter og metaller i vores produkter, vil den vedvarende energi ikke være særlig vedvarende. Og i Europa er vi yderligere udsatte, da vi ikke selv besidder de råmaterialer, der skal forsørge os i fremtiden.

Hvorfor fokuserer vi på det positive fodaftryk?
I CradlePeople vil vi gerne udfordre den konventionelle tanke om, at vi skal reducere de negative konsekvenser af vores livsførelse, og se på muligheden i at skabe det positive fodaftryk på kloden.

Lad os gøre noget godt, i stedet for mindre dårligt.

Forbindelsen mellem økonomi- og miljøkrisen skaber nye udviklings – og forretningsmuligheder. Ligesom Danmark tog et teknologisk kvantespring i forbindelse med energikrisen i 1970´erne, er der nu et forretningsmæssigt rationale i et opgør med den lineære produktionsform og en forbrug-smid-ud kultur.

Det kræver en enorm ændring i vores tilgang til design, nye forretningsmodeller, systemiske ændringer for at håndtere den omstilling, og et samarbejde på tværs af sektorer og industrier. Det er en kæmpe udfordring, som kalder på vores kreativitet og nysgerrighed og giver uanede muligheder for at udvikle et samfund, som vi alle kan være stolte af at være en del af.

Vores handlinger skal bidrage til vores samfund og naturen i samspil.

Det er et værdigt mål at gå efter.

 

Case: Et nationalt center for udveksling af skrald

Der er mange penge i virksomhedsaffald. Bl.a. kan bilrester blive til ressourcer i ny produktion til kloakering og isolering i huse. Det har Storbritannien bevist med deres nationale industrielle symbiose program (NISP), hvor mere end 10.000 jobs er skabt og flere hundrede millioner pund, og CO2, er sparet.

De fik oprindeligt ideen fra Danmark. Men i Storbritannien var man de første i verden til at oprette et nationalt center for udveksling af virksomhedsaffald, også kaldet industriel økologi. Siden 2004 har National Industrial Symbiosis Programme (NISP), arbejdet med cirkulær økonomi hos små og mellemstore virksomheder på tværs af regioner og brancher. Nu har mange af verdens lande fået øjnene op for konceptet.

Ideen fik man fra Kalundborg Symbiosis i Danmark, hvor man i over 30 år har set affald som en ressource. Her bliver den ene virksomheds affald til den anden virksomheds ressource i en lukket cyklus. Og vi har nu genfundet vores rødder, idet den nye finanslov giver penge til et Dansk Industrielt Symbiose Center.

En livscyklus økonomi
Mindre ressourceforbrug, mere genanvendelse og større indtjening, er mantraet for NISPs program, der er med til at skabe en ny form for vækst i Storbritannien.

NISP fungerer som et videns center, der faciliterer samarbejdet mellem virksomheder og ekspertise fra vidt forskellige brancher, for herigennem at etablere nye forretningsmuligheder. På bare en enkelt workshop kan NISP opnå at samle flere hundrede virksomheder, og resultatet bliver lige så mange samarbejdsaftaler.

Rent praktisk fungerer det ved, at man systematisk kortlægger materialestrømme, ligesom man har udviklet en række metoder, værktøjer, workshops og kursusmanualer med henblik på at finde frem til mulige samarbejdsfelter og synergier. Disse er samlet i CRISP: Central Ressource for Industrial Symbiosis Practitioners.

Det kan betale sig!
Programmet har altså været en overvældende succes og har resulteret i nogle mere end almindeligt imponerende nøgletal over en femårsperiode.

15.000 virksomheder har tilsluttet sig projektet, som har skabt mere end 10.000 grønne jobs i England, med 1,5 mia kr. i helt nye indtægter som følge. For at omdirigere produktionsaffaldet til ny produktion har der været 1,3 mia. kr. i besparelser.

Initiativet har i perioden sparet atmosfæren for mere end 30 millioner tons CO2. Og 9,7 millioner tons råmaterialer er ikke havnet på lossepladser, men i en ny produktion.

Konkrete forretningsmodeller
NISPs arbejde tager udgangspunkt i, at affald er et menneskeskabt fænomen, som vi kan løse ved at kopiere naturen. Her er den enes restprodukt den andens føde. På samme måde kan problemet i den ene virksomhed løses, blot ved at flytte det over i en anden virksomhed, hvor forudsætningerne er anderledes.

En af de mange interessante cases er samarbejdet mellem Sekisui Alveo, som producerer skumbetræk til bl.a. bildøre. Deres nye samarbejdspartner Globally Greener Solutions genbruger skummaterialet til nye produkter, herunder paneler til huse. Sekisui Alveo har sluppet for at køre 500 tons materiale på lossepladsen, sparet en kvart million kroner, og atmosfæren er sparet for 6300 tons CO2 .

En anden imponerende og prisvindende case er BAM Nuttall Ltd, der bruger materialer fra gamle bildæk til at fremstille rør til kloakering. Man har brugt 1,8 millioner bildæk til at fremstille dræning til en busrute på 26 km i Camebridgeshire, og herved sparet 60.000 tons nye råmaterialer.

Et andet eksempel på den positive indflydelse NISP har haft er samarbejdet mellem Hamon UK og Native Island. Hamon UK producerer telefonpæle og motorvejsbomme af trykimprægneret træ, som modstandsdygtigt overfor fugt og insektangreb. Problemet med træet er, at det tømmes for luft og derefter presses en blanding af kemikalier; kobber, bor, krom og forskellige organiske stoffer under tryk ind i træet.

Det giftige træaffald har været en stor udgiftspost for Hamon UK, fordi det skal sendes til deponi. Her trådte Native Island til, og  har nu udviklet en teknologi, der snart vil kunne forvandle det giftige træ, så det kan sælges til genbrug.

De mange muligheder
NISP har ambitioner om at løfte konceptet til nye områder og niveauer, med f.eks. løsninger for større byer. Med støtte fra blandt andre EU, har NISP hjulpet flere lande med at opbygge nationale symbioser i lande som Kina, Brasilien, Mexico og Chile er i gang med arbejdet. Og nu også Danmark.

Udsigten til, at Danmark nu får sit eget nationale symbiose center, giver håb for at Danmark kan tage et gevaldigt skridt mod at se affald som ressourcer, snarere end blot at brænde dem. Fremtidens konkurrencedygtige forretningsmodel indebærer at tage vare på råmaterialerne i lukkede kredsløb. I Europa, hvor vi ikke selv producerer mange råmaterialer, er det desto vigtigere, at vi udnytter dem igen og igen.

Se her en kort video om NISP. 

AFHOLDT: Let´s do good

Kom til et unikt event om Cradle to Cradle-design
og mød Michael Braungart og Douglas Mulhall fra EPEA 

22. januar kl. 15.30–18.00 • Dansk Design Center

Grundlæggeren af Cradle to Cradle, Michael Braungart og Douglas Mulhall præsenterer
deres innovative arbejde gennem de nyeste cases, hvor design med et positivt fodaftryk
har skabt økonomisk vækst og udfordret vores konventionelle tanker om miljørigtigt design. Efterfølgende vil der være plads til spørgsmål fra salen.

Arrangementet afholdes på engelsk og arrangeres i et samarbejde mellem CradlePeople og Dansk Design Center.

PROGRAM
15.30–16.00 Ankomst og registering

16.00–16.10 Velkommen
Nicholas Krøyer Blok, CradlePeople og Bo Dybkær, kommunikations- og HR-chef, Dansk Design Center

16.10 – 17.00 Præsentation ved Braungart og Mulhall

17.00 – 17.15 Interview af oplægsholdere

17.15 – 17.30 Dialog med deltagere

17.30 –18.00 Afslutning og networking

TID OG STED
Tirsdag den 22. januar kl. 15.30–18.00
Dansk Design Center
HC Andersens Boulevard 27 København V
Lokalet ‘Linsen’ på 2. sal

TILMELDING
For at deltage skal du være medlem af CradlePeople, og det kan du blive lige her.
Send en mail til letsdogood@cradlepeople.dk med dit navn, og så er du tilmeldt.
Bemærk: Tilmeldingen skete via først-til-mølle, da der er et begrænset antal pladser.
Der er et no-show fee på 300 kr. ved udeblivelse uden afbud.

 

Prof. Dr. Michael Braungart is the scientific director of EPEA International, which he founded in 1987. Professor Braungart has developed the tools to design eco-effective products and business systems and has worked with a number of organizations and companies in a range of industries. He co-authored the book ‘Cradle to Cradle – Remaking The Way We Make Things’.

Douglas Mulhall has worked on several Cradle to Cradle initiatives in mainly Holland. He also co-developed the first Cradle to Cradle defined agricultural bionutrient recycling systems in China and Brazil, resulting in the first successful urban agricultural systems for victims of the 2009 Haiti earthquake.