Miljøministeren løfter sløret for den kommende ressourceplan

Se en film fra konferencen “Mod et Affaldsfrit Samfund”, hvor miljøminister Ida Auken løfter sløret for, hvad den kommende ressourceplan vil indeholde. CradlePeople havde i samarbejde med Dansk Designe Center inviteret ministeren og andre inspirerende oplægsholdere til at give sit bud på, hvordan vi kan eliminere affald.

Minikonferencen ”Mod et Affaldsløst Samfund” blev afholdt af CradlePeople i samarbejde med Dansk Design Center i november måned. Det centrale spørgsmål var hvordan vi omstiller vores samfund til en cirkulær økonomi og ender op med at undgå affald. Nedenfor er opsummeret nogle af dagens guldkorn.

Der var fokus på en re-design af vores produkter, så mindst muligt – eller intet – går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det, vi smider væk, skal kunne gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade. Forandringerne i klimaet, samfundet og tilgangen til ressourcer viser tydeligt behovet for at gentænke vores forretnings- og produktionsmodeller.

Dansk Design Centers direktør, Nille Juul-Sørensen, og CradlePeoples projektleder, Nicholas Krøyer Blok, bød velkommen med hver sin introduktion til emnet.

Vi har én klode, men bruger tre
Hvis vi ikke kan udvinde rene materialer fra et udtjent produkt, er produktet designet forkert, fastslog Nille Juul-Sørensen. Vi har blot én klode, men vi bruger tre, og det kalder på et paradigmeskift.

Designerens rolle bliver at få fat i forbrugeren. Det skal være attraktivt at købe de rigtige produkter. Produkter, der indgår i en lukket teknisk eller biologisk cyklus, skal ikke nødvendigvis sælges på sit grønne image, men på sin funktionalitet og pris. ”EcoCradle”, emballage produceret af svampe, er et godt eksempel på dette. En spiselig pepsiflaske eller yougurt, der kan spises inklusive emballage, var andre eksempler med stor signalværdi.

 

The Circular Economy:
 Head of Innovation hos Ellen MacArthur Foundation, Ken Webster.


Det kan betale sig!
Ken Webster uddybede konceptet ‘cirkulær økonomi’ og det tekniske og biologiske kredsløb, som råmaterialerne i en cirkulær økonomi optimalt skal indgå i. Hos Ellen MacArthur er man taget udgangspunkt i den tese, at cirkulær økonomi også i en økonomisk sammenhæng er den mest bæredygtige, og man bestilte er udførlig rapport hos McKinsey Instituttet, for at få dette afprøvet.

Rapporten viste at en implementering af cirkulær økonomi vil spare verdenssamfundet og især Europa, for milliarder af dollars.

Selv med en betydelig øget effektivitet og teknologiske landvindinger i produktionsapparatet, vil den cirkulære økonomi overlegent udspille den lineære i en økonomisk sammenhæng.

Med hensyn til arbejdsmarkedet, er det usikkert hvad en cirkulær økonomi vil have af konsekvenser globalt set, men for Europa vil det generere en positiv udvikling og skabe varige jobs i servicesektoren.

Hold fast på råmaterialerne
Producenterne må indse, at det er en dårlig idé at slippe kontrollen over råmaterialerne, fastslog Ken Webster. Ved at sørge for at råmaterialerne forbliver rene og nemme at adskille, kan man sikre at det udtjente produkt forbliver attraktivt og beholder sin værdi som handelsvare. Det er altså mindre vigtigt, at produkter er designet til genanvendelse i sin funktion – det afgørende er, at det enkelte råmateriale er det.

På den måde vil godt design også gøre leje og leasing til en god forretning, som det f.eks. ses med vaskemaskiner og kopimaskiner. I Holland er et helt arkitektfirmas kontorer bygget ud fra princippet om, at alle materialerne er lejet.

Ken Webster pegede på, at flere virksomheder, der producerer varer i et lukket kredsløb (som Eco-Cradle) ikke har haft et miljømæssigt, men et økonomisk incitament for sin forretningsmodel. Ligesom Nille Juul Sørensen, understregede Ken Webster nødvendigheden af, at produkterne skal være attraktive og lækre i forbrugernes øjne, for at de bliver købt.

 

Danmarks nye ressourceplan. Miljøminister Ida Auken (SF).
Affald er det der er tilbage, når fantasien slipper op!
Miljøminister Ida Auken lagde ud med at konstatere, at den økonomiske og den miljø- og ressoursemæssige krise er tæt forbundne. Råvarepriserne har steget tre gange så meget som prisen på arbejdskraft siden årtusindskiftet – og den udvikling ser ud til at ville fortsætte. Det er revolutionerende viden, der kræver et politisk momentum. Det betyder blandt andet, at konkurrenceevnen skal knyttes til andet end lønninger, og det kalder på en ny forretningsmodel. Og her har vi krisens genesis, mener ministeren; de strukturelle problemer i vores økonomi skal tænkes sammen med de potentielle muligheder, der opstår.

Vi har brug for en ny form for vækst
Det er vigtigt at vi ikke sidder fast i gammel retorik, hvor vækst er tabu i miljømæssige sammenhænge. Vi har brug for en ny form for vækst, der afkobler sig fra ressourcer og ikke undergraver vores fundament, men som skaber livsværdi. Vi skal tage vare på ressourcerne, og det gør vi bedst ved at placere produktionen i Danmark, fastslog miljøministeren.

Topmødet i Rio er blevet beskyldt for at ende ud med tomme ord og ingen konkret handling, men Ida Auken mente alligevel, at det var afgørende at man fik skrevet ”Grøn Økonomi” ind i agendaen, og at det bliver afspejlet ved at begrebet nu dukker op hos f.eks. OECD og i World Economic Forum.

Helhedstænkning
Ida Auken ser gerne at vi fletter den traditionelle ”søjletænkning” sammen til ét DNA: navnlig det sociale, det økonomiske og det miljømæssige.

Grønne virksomheder er dårlige til at organisere sig, og bange for politisk lobbyisme, mente Ida Auken, og gav en lille opsang om, at det ikke er farligt at engagere sig politisk.

Ida Auken løftede sløret for noget af indholdet i denne kommende ressourceplan. Den vil indeholde fire områder:

  • Husholdningsaffald

Særlig vigtigt er at det organiske affald, som skal frasorteres og bioforgasses, så fosfor bevares og gives tilbage til jorden i form af gødning

  • Plastaffaldet skal frasorteres og genanvendes
  • Elektronisk affald skal skilles ad og materialerne skal genbruges
  • Metal skal frasorteres og genanvendes.

Der er brug for øget fokus på udlejning og at fremme leasing frem for køb af produkter, fastslog ministeren. Hun opfordrede de tilstedeværende til at tænke over, hvordan man får folk til at dele mere, som man eksempelvis gør det med Skype, uden at et produkt eller en tjeneste mister attraktion for den enkelte.

Spørgsmål til Miljøministeren
Den gode historie

Jasper Steinhausen, innovationsleder hos COWI, lagde ud med et spørgsmål til  ministeren om, hvordan får vi fortalt den gode og konstruktive historie? Om varige jobs, økonomisk fremgang og livskvalitet? Hvordan får vi ”oversat” begreberne på en måde, der når ud til ledelsessegmentet i samfundet?

Ida Auken mente, at det er svært at fortælle den entydige historie om cirkulær økonomi; vi bliver nødt til løbende at tilpasse de forskellige sammenhænge. Som politiker oplever ministeren, at mens den brede befolkning har en forståelse for konceptet vedvarende energi, er der fortsat en udbredt opfattelse, at stigende fødevarepriser skyldes skatter og gebyrer.

Hun ville dog fremhæve ”De Bæredygtige Byer”, som er et stærkt og brugbart narrativ og billede, og generelt er det en god idé at regne på, hvor mange arbejdspladser en cirkulær forretningsmodel kan skabe.

Susanne Arup Veltzé spurgte ministeren, om der var planer for regulativer og målsætninger i forhold til erhvervsaffaldsområdet? I det nærværende udspil til en ressourceplan, bliver der satset stort på husholdningsaffald, men hvad med de store potentialer i erhvervsaffaldet?

Ida Auken svarede til dette, at man i denne ressourceplan kun vil inddrage service , detailhandel samt byggesektoren. Hun mente at man generelt skal passe på med, at blive alt for låst og specifik med hensyn til hvordan man i de enkelte kommuner opnår de overordnede mål, men at det er vigtigt at give et vist kreativt rum til lokale løsningsmuligheder og redskaber i processen.

Nille Juul Sørensen kommenterede ministerens udspil ved at sige, at de her foreslåede strukturer kan sætte rammerne op for cirkulær økonomi, der giver plads til at tænke nyt, og der skal fyldes på med nye ideer.

Det kræves politisk mod, at lave de rigtige udbud
Politikerne skal turde at lave udbud på en ny måde, der kan løse problemer med et bredere udgangspunkt. Tit er den billigste løsning ikke den miljømæssigt og socialt mest hensigtsmæssige, og ofte heller ikke den totaløkonomisk mest fordelagtige. Som eksempel nævnte hun en motorvej i Holland, der blev placeret under jorden, for at undgå at smadre et boligkvarter. Det ville ikke være sket, hvis man kun havde set på de økonomiske tal, men gevindsten med mindre støj og forurening kan være samfundsøkonomisk mere fordelagtig i et længere perspektiv.

Søren Lyngsgård fra virksomheden ”Vugge til Vugge” ville gerne vide, om der kunne gøres noget ved  kvaliteten af mærkater til materialer, sådan at vi nemmere kan spore vores materialer?

Ida Auken svarede at det var svært i en dansk kontekst, men at det er nævnt i EU eco-design direktivet, mens Danmark taler for materialekrav.

Cleantech og plastik i en cirkulær økonomi
Anders Eldrup, formand for Copenhagen Cleantech Cluster (CCC.)

De ufødte virksomheder larmer ikke
Danmark er stærkere efter den første energikrise.
Heri ligger vigtige lærepenge, mente Anders Eldrup. Kriser åbner muligheder for nye løsninger, som vi endnu ikke har overvejet. Den del af erhvervslivet, der råber op om beskyttelse mod de nye vilkår, er ikke nødvendigvis dem, der skal føre Danmark ind i fremtiden. Fremtidens virksomheder kan af gode grunde ikke gøre sig gældende i debatten om hvordan Danmark forholder sig til krisen, da de ofte ikke er født endnu, eller bruger mange ressourcer på at udvikle og innovere.

Copenhagen Cleantech Cluster retter sig imod erhvervslivet og søger at finde frem til danske løsninger på ressourceproblematikken, ved at etablere innovationsplatforme omkring forskellige affaldstyper.

Plastaffald som ressource
Vi smider 12 mio. tons plast ud om året, kunne Anders Eldrup fortælle, og blot 25% af plasten bliver genanvendt. Dét tal er langt højere i vores nabolande.

Anders Eldrup ser store muligheder i de innovationsplatforme som de støtter. Udbyttet er såvel nye løsninger på plastaffaldet som skabelsen af nye forretningsmuligheder og job. CCC udlover en præmie til den virksomhed som kommer op med en god løsning på plastproblemet.

Afslutning
Efter de tre oplægsholdere opsummerede Nille Juul-Sørensen og Nicholas Krøyer Blok, som bød på forfriskninger og networking.

Vi håber alle havde en begivenhedsrig oplevelse.

Case: Grundfos

Grundfos’ pumper indsamles til 100% genbrug, fordi det skaber arbejdspladser og gavner miljøet.

En af Danmarks største virksomheder, Grundfos, har øjnet potentialerne i at udarbejde produktionen i et mere lukket kredsløb. De har opstartet og driver et pilotprojekt på dansk grund, hvor de genanvender gamle pumper. Indtil videre har det sikret aluminium til at lave nye pumper, men på sigt skal det også sikre sjældne jordarter, som neodymium og dysprosium, fra de nye pumper, der er designet til adskillelse. Disse jordarter indgår f.eks. også i vindmøller, og bliver mere og mere værdifulde.

Mogens Lindhart fra Grundfos fortæller, at man startede projektet i samarbejde med grossister og montører, som i forvejen solgte de brugte pumper til skrothandlere. “De solgte dem som skrot, så de kunne tjene lidt til julefrokosten” siger han, og fortsætter “Vi så det jo også som et naturligt samspil mellem miljøarbejde og en økonomisk indtjening på den lange bane.”

Projektet har også til hensigt  at skabe jobs for udsatte personer, som kan hjælpe med at tage pumperne retur og dermed få arbejdspladser i produktionen. En vinkel på projektet som gør den til en fuldkommen “triple bottom line”, der er økonomisk, miljømæssig og menneskelig.

Pumperne har en lang levetid, ca 30 år, og derfor er en forretningsmodel med at leje pumperne ud, eller lave en pantordning, ikke på tegnebrættet. Dog ønsker man at styrke samarbejdet i hele VVS branchen, så produkter nemmere kan indhentes. Grundfos ser bestemt potentiale i en styrket cirkulær tænkning. De viser, at man som producent kan tage ejerskab overfor sine produkter, til gavn for såvel miljø, økonomi og jobskabelse.

 

Case: KE Fibertec AS

Godt indeklima er godt for vores udeklima. Det mener KE Fibertec, som har udviklet ventilationssystemer af tekstiler. Deres produkter sørger for ren luft i kontorer, sportshaller, laboratorier, skoler, og produktet er 100% genbrugeligt.

Virksomheden KE Fibertec har som den første i verden fået Cradle to Cradle certificeret deres tekstilbaserede luftkanal ”CradleVent”. Virksomheden har sikret sig at produktet er fuldt bæredygtig, og de tager ansvar for hele produktets livscyklus. Luftkanalen, som er lavet af polyester kan genanvendes og lever dermed op til de stigende krav om ressourceeffektivitet.

KE Fibertecs marketingchef Claus Albertsen fortæller: ” Vi tilbyder en pant-ordning, eller rabat på nye produkter i bytte for gamle, og anbefaler vores CradleVent kunder at returnere til os efter endt brug, alternativt at køre det gamle system på en genbrugsstation.”

Med dette retursystem sørger virksomheden for, at produkterne bliver fuldt recirkuleret. Claus Albertsen er også ærlig i sin udmelding om, at de lærer hele tiden noget nyt hver dag, da denne forretningsmodel udfordrerden eksisterende tanke om ejerskab af produkter. Men de er meget positive og stolte over at være med til at fremme den cirkulære økonomi.

Alle tekstilmaterialer væves på KE Fibertecs eget væveri og de har sikret at hele processen, fra garn til færdigt produkt, er underkastet  ISO 9001 kvalitetsstyringssystemet. De er 100 ansatte og en stor del af deres produkter eksporteres til udlandet.

Case: Puma

Sko, der kan komposteres og træningsjakker, der kan genbruges. Det er lykkedes sportstøj-virksomheden Puma at lave en kollektion af produkter, der kan genbruges konstant og derfor eliminere affald. 

Det er altid opmuntrende, når de store spillere på markedet skaber gode eksempler. Den tyske sportstøj- og ”livsstilsproducent” PUMA lancerer en ny kollektion med udelukkende genanvendelige og komposterbare materialer. PUMA InCycle Kollektionen hjælper derfor deres brugere med at eliminere affald og forbedre deres miljømæssige fodaftryk. InCycle Collection indeholder træningsjakke, rygsæk (genanvendelige), sneakers og T-shirts (komposterbare). Og det hele er fuldt Cradle to Cradle certificeret.

At lukke loopen
Produkterne er fremstillet af biologisk nedbrydelige polymerer, genbrugt polyester og økologisk bomuld, og brugerne får mulighed for at returnere deres produkter til butikkerne til forarbejdning via Pumas “Bring Me Back Program“, efter endt brug.

Pumas CEO Franz Koch udtaler: ”Dette koncept er et første skridt i retning af en langsigtet vision for Puma produkter, hvor vi bruger innovative materialer, der kan genbruges eller komposteres i tekniske og biologiske cyklusser.”

Taking Shit Apart 
Hvis man skal genanvende uden at få tab af kvalitet, kræver det at materialerne kan sorteres fra, i rene fraktioner. Komplekse produkter som sko er problematiske, fordi de indeholder mange forskellige materialer.

Pumas InCycle sneakers er komposterbare i stedet for at blive genanvendt. Årsagen er, at det er vanskeligt at genvinde de komplekse produkter. (Tag et kig på bloggen Taking Shit Apart, og få det glimrende illustreret.)

Træningsjakken i samme serie, består af 98% genbrugte flasker, lavet i PET. For at jakken derefter kan recirkuleres uden tab af kvalitet, er lynlåsen lavet af genbrugt polyester. Når jakken er nedslidt, kan den returneres til Puma, der nedbryder den til polyester granulat, og bruger det til at fremstille nye produkter – hermed falder behovet for råolie og energi og produktet genererer intet spild.

Rygsækken er fremstillet af polypropylen. Når den returneres til Puma, bliver den sendt tilbage til producenten i Kina, hvor den bliver genanvendt til at fremstille nye rygsække.

Kollektionen vil være tilgængelig verden over i februar 2013, og sikrede i øvrigt PUMA en førstepris på The Guardian Sustainable Business awards 2012.

PUMA opnår at give deres image et gevaldigt nøk opad – og kan samtidig holde på nogle af deres kostbare råmaterialer.

Det organiske guld

ENERGI TIL FREMTIDEN
Alt det madaffald, som vi smider ud under køkkenvasken, kan laves om til gas. Det kan så bruges til opvarmning af vores hjem og give os elektricitet. Det hedder biogas, og tager fordel af en naturlig proces, hvilket vi flere steder i Danmark allerede har gjort i årtier.

I Danmark er vi rigtig dygtige til at få store mængder energi og varme ud af vores affald, da vi brænder usorteret affald i vores forbrændingsanlæg. “Asken” bliver til farlig slagge, hvilket bl.a. bruges til at lave veje af. Vi får energi og varme ved affaldsbrænding, men vi producerer samtidig COog andre farlige luftarter, og vi genanvender ikke de mange ressourcer, der ligger i affaldet. Affaldsforbrænding en forældet teknologi, og vi kan opnå en langt højere økonomisk og miljømæssig værdi af vores ressourcer, end vi gør ved at brænde dem af.

En væsentlig del af disse ressourcer er vores organiske affald, der udgør hele 38% af vores husholdningsaffald, eller mere end hver tredje affaldspose, som du smider ud.  Udover at organisk affald kan laves om til biogas, er et af biprodukterne muld, som vi kan udvinde nitrogen og fosfor af. Det er meget værdifulde organiske stoffer for landbruget, og muldet kan sikre at vi får ført dem tilbage i jorden.

Desuden brænder organisk affald ikke særlig godt, da det er vådt. Så alt taler for, at vi bør sortere det organiske affald fra.

I dag genbruger vi 23% af vores husholdningsaffald, hvor lande som Tyskland, Sverige og Norge til sammenligning er oppe på næsten 50% genanvendelse. Det  er bl.a. fordi de er langt bedre til at sortere det organiske affald, og de har set værdien i bioforgasning og kompost, der kan leveres tilbage til markerne.
Alle typer biologiske materialer kan bruges til at lave biogas. Udover almindeligt madaffald kan alger, slam, sprit, halm og andre rester fra landbrugsproduktion også anvendes. Man kan også bruge organiske rester fra butikker og restauranter, industri og endda restmaterialet fra ethanolproduktion. I Danmark har vi en stor fødevareindustri, hvor rester fra høns- og svineslagtning i årevis er blevet brugt til biogas.

Konkrete eksempler på biogas i Danmark
Herunder følger eksempler på nogle af de eksisterende biogasanlæg i Danmark. Hvis man rejser til vores nabolande, vil man kunne finde nogle endnu mere fremtrædende og højteknologiske biogasanlæg. Danmark har mistet både konkurrenceevne og jobs til en branche, som er i vækst, her midt i den økonomiske krise. I CradlePeople håber vi, at udviklingen for en bedre udnyttelse af organisk affald herhjemme, snart vil tage fart, for at vi ikke skal gå glip af dette kæmpe potentiale.

Audebo Biogas
Organisk affald fra flere større sjællandske kommuner bliver kørt til BioVækst i Audebo ved Holbæk, hvor de bliver omdannet til kompost og biogas. Hvert ton affald bliver til 400 kg kompost og 100 kubikmeter gas. Biogassen indgår i produktion af el og varme, som leveres til omegnens beboere. Komposten bliver solgt som gødning med et rigt indhold af fosfor, og bruges til at forbedre jorden på marker, boldbaner og i haver. En god forretningsmodel, da fosfor er en knap ressource på globalt plan, og fosforminerne er ved at være tømte og priserne derfor stiger. Derudover har storleverandørerne af fosfor, Kina og USA, lagt restriktioner på deres eksport, da de ønsker at beholde deres fosfor selv.

Her er en kort video om, hvordan hele biogas-processen fungerer i Audebo:

Hashøj Biogas
Hashøj Biogas er et af de mest velfungerende biogasanlæg i Danmark. De bruger forskellige typer industriaffald, f.eks. fra Novo Nordisk, og madaffald fra københavnske storkøkkener. Et specielt behandlingsanlæg på stedet, håndterer højeksplosive stoffer som f. eks. sprit fra en bestemt virksomhed. Hashøj Biogas tjener penge på at tage imod giftig affald, og leverandøren sparer penge, ved at slippe for at sende spritten til Kommunekemi.

Renescience
På Amagerforbrænding har DONG opsat et mindre bioforgasningsanlæg, som kan forgasse usorteret affald. Systemet hedder Renescience og danner både biogas og bioethanol af affald, ved at tilsætte enzymer. Metal, glas og plast forbliver upåvirket og kan efterfølgende sorteres fra den ”suppe”, som opstår ved processen.

Kort promotion video fra DONG

Uddybende video:

Fredericia Biogas
Fredericia Spildevand har i samarbejde med DONG igangsat et projekt om at fjerne næringsstoffer fra Fredericias spildevand, og producere biogas fra spildevandsslammet. Biogas kan sendes ud i naturgasnettet, og vil også kunne bruges som brændstof.

Solrød Biogas
I Solrød bliver et stort biogasanlæg opført i 2014. Anlægget vil aftage tang, citrusskaller fra fabrikken CP Kelco og 52.000 m2 gylle fra nærliggende gårde. Udover biogas skal anlægget producere 155.000 gødningsprodukter om året.

Kort video med Solrød borgmester:

Maabjerg Biogas
På det planlagte Maabjerg-kombi-værk, mellem Holstebro og Struer, kan lokal organisk affald på intelligent vis blive omdannet til biogas, el, varme og bioethanol. Sammenhængen mellem biogas- og bioethanolproduktionen er økonomisk fordelagtigt, og værket er et bioraffinaderi i fuld størrelse. Det er nu på tegnebrættet i et samarbejde med COWI. Investeringen er på 3,6 mia. og det forventes opført i 2016. I byggefasen forventes det at genere 4100 jobs og efterfølgende 2200 jobs til produktionen.

Visualisering af det kommende anlæg:

Danish Crown Biogas
Alle svineslagterier i Danish Crown leverer biomasse til forskellige biogasanlæg, heriblandt deres egne. Biomassen består primært af slagteriaffald, som mave-tarm-indhold, fedt, slam, gødning og savsmuld. På basis af leverancerne fra Danish Crown og gylle fra landmændene, produceres varme og elektricitet. Den mængde af biogas der udvindes af Danish Crowns organiske affald, svarer til varmeforbruget for 800 husstande.

Biorefining Alliance
I 2012 kom en ny vigtig aktør på banen i branchen; Biorefining Alliance, der består af DONG Energy, Novozymes, Landbrug og Fødevarer og Haldor Topsoe. Visionen for alliancen er bl.a. at der skal skabes værdifulde produkter ud af restbiomasse og organisk affald. De vil gerne recirkulere livsvigtige råstoffer som fosfor og kulstof, også kaldt 2. generations bioraffinering.

Der fandtes i 2006 over 167 bioanlæg i Danmark. Størstedelen af dem er kommunalt ejet, hvor der endvidere findes 57 biogasanlæg på gårde og 25 i tilknytning til lossepladser. Derudover er der 19 fællesanlæg og 5 industrianlæg.

Har du nogen kommentarer eller tilføjelser, så skriv dem gerne herunder. Eller skriv til os på hello@cradlepeople.dk.