AFHOLDT: Mod et affaldsløst samfund

CradlePeople afholder minikonference (Der er desværre ikke flere ledige pladser) med miljøminister Ida Auken på Dansk Design Center. Vi fokuserer på, at vi skal re-designe vores produkter, så mindst muligt – eller intet – går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det, vi smider væk, skal kunne gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade. Vi kigger på mulighederne i en sådan ’cirkulær økonomi’, hvor affald er elimineret.

Læs mere på Dansk Design Centers hjemmeside

Der er desværre ikke flere ledige pladser.

Program:

13.30 – 14.00: Ankomst

14.00 – 14.30: Velkomst
Dansk Design Centers direktør, Nille Juul-Sørensen, og CradlePeoples projektleder, Nicholas Krøyer Blok.

14.30 – 15.00: The Circular Economy
Head of Innovation hos Ellen MacArthur Foundation, Ken Webster.
Forandringerne i klimaet, samfundet og tilgangen til ressourcer viser tydeligt behovet for at gentænke vores forretningsmodeller. Ken Webster introducerer til konceptet ‘cirkulær økonomi’.
Oplæg på engelsk.

15.00 – 15.30: Cleantech og plastik i en cirkulær økonomi
Formand for Copenhagen Cleantech Cluster, Anders Eldrup.
Anders Eldrup fremlægger tankerne bag og ønsket om at etablere innovationsplatforme på affaldsområdet. De skal sikre danske løsninger på ressourceproblematikken.

15.30 – 15.45: Danmarks nye ressourceplan
Miljøminister Ida Auken (SF).
Danmark skal omstilles til en grøn økonomi, der skaber vækst, velstand og fremskridt. Samtidig skal vi bevare og genanvende de ressourcer, vi er afhængige af. Det skal være en økonomi, hvor effektiv udnyttelse af energi, vand og materialer er grundstenen i vores konkurrencedygtighed. Vores affaldssystem er et godt eksempel. Den kommende ressourcestrategi skal sikre den politiske styring for at få udnyttet alle de ressourcer,
som gemmer sig i det vi i dag kalder “affald”.

15.45 – 16.00: Dialog med ministeren. 
Innovationschef hos COWI, Jasper Steinhausen, starter dialogen.

16.00 – 16.20: Spørgsmål fra salen til hele panelet og afrunding

16.30 – 18.00: Networking og mingling

AFHOLDT: Arbejdskonference: Lokale løsninger på globale udfordringer

Tid: Den 12. november 2012, kl 08:30-18:00
Sted: Prinsens Alle 2, 8800 Viborg 

Stigende priser på energi, transport, råvarer og fødevarer er en mærkbar konsekvens af bl.a. ressourceknaphed og klimaforandringer, der direkte påvirker din virksomheds handlekraft og de kommunale budgetter. Energikrise, klimakrise, ressourcekrise, fødevarekrise, finanskrise, befolkningskrise er globale udfordringer, der på forskellige måder påvirker det lokale erhvervsliv og udfordrer lokal jobskabelse og vækst.

Erhvervsakademi Dania har samlet de kræfter, der giver de bedste bud på en ny håndtering af globale udfordringer i partnerskaber på tværs af virksomheder, uddannelser og det offentlige. Fire superaktuelle oplægsholdere vil om formiddagen præsentere konkrete måder at gentænke og omformulere udfordringerne, så vi sammen kan skabe et nyt udgangspunkt for positive resultater for mennesker, miljø og vækst.

Din virksomheds udfordring er vores udfordring
Eftermiddagen bliver brugt til arbejdende værksteder, hvor deltagere fra virksomheder, fra uddannelser og fra offentlige organisationer sammen arbejder med din udfordring.

Brug en dag på at gentænke din virksomheds største udfordring, så den bliver en mulighed for innovation og forretningsskabelse, og en drivkraft for lokal jobskabelse og vækst.

Se programmet og følg de løbende opdateringer på INNOmove46 bloggen på www.innofactory.dk

Først til mølle!

Meld dig til nu på: sip@eadania.dk

Deltagelse koster kr. 450.-

Hvem ejer dit affald?

En ungarbejder i Brugsen i Sorø, så butikkens affald som ressourcer. Hun tog kampen op imod kommunen, der hellere ville brænde brugt emballage, end at genanvende det.

I CradlePeople møder vi mange, som spørger hvordan de kan gøre en forskel som almindelige borgere. Den følgende historie fortæller om en ung persons lille handling, som blev til et stort anliggende.

Tanja Blom var ansat som ungarbejder i Brugsen i Sorø. En dag får hun nok af, at se de store mængder emballage blive smidt ud hver dag i containeren, og hun henvender sig til sin butikschef Søren Sørensen. Den emballage må da kunne  bruges langt mere effektivt, er Tanjas holdning. Søren lytter til sin ansatte og afsøger sit netværk, for at finde ud af, om der er nogen, der vil aftage alle deres papkasser og plastik.

Efter kort tid slår affaldsfirmaet Marius Pedersen i Odense til. De laver en aftale om, at Brugsen presser emballagen, som Marius Pedersen så henter og sender til genanvendelse. Nu har Brugsen pludselig en månedlig indtjening på genbrug, i stedet for en månedlig udgift til renovation.

Endvidere er pengene til en plast- og pappresser hurtigt tjent ind, og Tanja er nu medlem af butiksrådet. Vi kunne lukke med en lykkelig slutning her, men det fortsætter.

Brugsforeningen går nu skridtet videre til sine medlemmer, altså Brugsens kernekunder, og opfordrer dem til at aflevere deres emballage i butikken, for at det kan genbruges. Endvidere inddrages øvrige butiksråd i kommunen, som udviser stor interesse. Til sidst går brugsforeningen til kommunen, med bl.a. en ide om at inddrage unge arbejdsløse, og at lave et udvidet samarbejde om genbrug.

Her går det så galt. Kommunen henviser til, at borgernes affald er kommunal ejendom, og skal sendes til forbrænding. Det skal ikke videresælges til genbrug! Lovgivningsmæssigt har kommunen en aftale med et fælleskommunalt selskab, der skal aftage affaldet, primært med formål at brænde det i fjernvarmeanlægget. Brugsen bliver derfor bedt om at lukke projektet med det samme, og kommunen afviser nogen form for dialog.

Dette bliver for meget for Brugsforeningen og involverede ildsjæle. Man henvender sig til medierne og modtager stor opbakning fra lokale borgere. De kan nemlig sagtens se, at affaldet er ressourcer, og at det derfor bør det behandles således.

Det viser sig desuden, at kommunen tager fejl, hvis de påstår, at Brugsens erhvervsaffald er kommunal ejendom. Det er det nemlig først når det er placeret i deres affaldscontainere, og ”affaldet” er derfor Brugsens egendom. Endvidere må affald ifølge EU lovgivningen  frit handles mellem såvel kommunale som nationale grænser. Det er altså ikke nok med, at kommunens embedsmænd modarbejder borgerne, det lokale erhvervsliv og miljøet, de befinder sig også i en lovgivningsmæssig gråzone.

Imens fortsætter Brugsen med at sortere deres emballageaffald. De har endda ansat en medarbejder med autisme, der håndterer sorteringen af deres plast, pap og papir. I Sorø håber man meget på, at kommunen og dens lokale politikere snart vågner op, og begynder at kildesortere.

Denne historie beskriver tydeligt et syntom, som Danmark har pådraget sig, som handler om blot at blande alt vores affald i én bunke, hvorefter vi sender det til forbrænding. Men det er også en solskinshistorie, der fortæller om en enkelt borgers handling, der så affald som ressourcer, og tog handling. Det er på høje tid at vi ændrer vores synspunkt til affald, og ser det som værdifulde ressourcer, som kan genanvendes igen og igen og igen.

 

Case: Bilfabrikanten Subaru

I 2002 tog Subaru i Indiana, USA, en udfordring op, med at skabe en produktionsfabrik uden affald. Det tog dem 2 år at fuldføre den vision, og den enorme virksomhed har nu mindre affald end en almindelig husholdning.

De laver benzinbiler, der udleder CO2 og kræver store mængder ressourcer, så produktet er ikke just miljøvenligt. De har dog skabt en fremsynet måde at drive industri på. Alt på fabrikken bliver genbrugt, og vi taler ikke kun om stål, jern, pap og plastik, men også deres elpærer, kapsler og vaskeklude.

Gennem flere hundrede små initiativer, som deres medarbejdere har forslået, har de været i stand til lynhurtigt at reducere deres affald. Subaru ændrede kulturen i virksomheden, og man ser nu alt som ressourcer, hvilket har påvirket bundlinjen positivt, uden at man har fyret en eneste medarbejder siden starten af projektet. Og det er midt i en økonomisk krise, som har ramt den amerikanske bilindustri hårdt.

Virksomhedens miljøbevidsthed har dernæst rakt sig ud til deres nabolag, hvor de opkøber landjord til naturbevarelse, dyrker økologiske madvarer og komposter store mængder biologisk affald. Og hvis man som medarbejder kommer med endnu en god ide til reducering af affald, så bliver man belønnet med en bil.

Se her en 7 minutters dokumentar om projektet