Det hemmelige forbrug

Når du køber en fladskærm, smider du samtidig en samlet affaldsmængde ud svarende til 2 små familiebiler, 10 vaskemaskiner og 24 bærbare computere – tilsammen.

Kender du dit skjulte ressourceforbrug?
Når en fladskærm og dens komponenter produceres, bliver der brugt rigtigt mange ressourcer og skabt enorme mængder affald. For en gennemsnits LCD skærm, er der produceret 2.614 kilo affald, allerede før den når butikkens hylder.

Ved fremstillingen af et køleskab eller en fryser produceres over 2 tons affald, og for dine computere varierer affaldsmængden mellem et halvt til halvandet ton per maskine. Det betyder, at du allerede har brugt en tilsvarende mængde affald, når du går ud af butikken. Affald, som kunne have været brugt som ressourcer.

Og sådan kunne vi blive ved med at gennemgå de forskellige produkter vi omgiver os med  i dagligdagen, som alle har et skjult ressourceforbrug. Vi har mistet overblikket over dette massive forbrug, da vores ting som oftest bliver produceret på den anden side af jorden, og kan købes billigere, end det ville koste at få dem repareret.

En økonomisk stopklods
Men dette vil formentlig stoppe på et givent tidspunkt. Mange eksperter forudser, at i takt med at lønninger i udviklingslandene vokser, bliver produkterne dyrere. En tikkende bombe under vores nuværende forbrugskultur, er dog de stigende råvarepriser. Priserne på alle råstoffer til produktion, fra kobber til plastik, er steget i pris de sidste 10 år, og er nu dyrere end de nogensinde har været i vores industrielle tidsalder. Og meget tyder på, at de blot vil blive ved med at stige, da priserne afspejler det simple faktum, at råvarerne er ved at slippe op.

En Volkswagen Golf 4 har et skjult ressourceforbrug på 19.000 kilo

Det betyder, at vi ikke længere kan frådse med vores råvarer, hvis vi skal gøre os håb om også i fremtiden, at have råd til almindelige dagligvarer som fx en lænestol (421 kilo affald) eller en mobiltelefon (26 kilo affald).

En mobiltelefon vejer mellem 100 til 200 gram, men skaber 26 kilo affald. Tænk, hvis de 26 kilo affald i stedet kunne have været brugt som ressourcer til produktion af andre produkter, eller var blevet udnyttet til energi til produktionen.

Eller overvej det enorme vandforbrug som det kræver, at lave noget så simplet som en T-shirt. Ud over det skjulte ressourceforbrug på 3,2 kilo affald, bliver der brugt 2700 liter vand til produktionen! Vand, som også er en knap ressource, og som kunne renses og bruges til drikkevand.

Hvad kan vi gøre i dag?
Et af vores fornemmeste mål som samfund, må være at eliminere affald, og at se på vores udtjente produkter som ressourcer. Men indtil vi når dertil, kan vi gøre en forskel ved at købe kvalitet som holder, som vi kan reparere og eventuelt sælge videre som brugt. Ved at genbruge vores forbrugsgoder sparer vi naturen for enorme pinsler. Det er et vigtigt første skridt til at gro vores økonomi i en retning hvor livskvalitet er i højsædet.

Referencer:

Miljøstyrelsen: http://brugmerespildmindre.dk/skjult-ressourceforbrug

Ellen MacArthur Foundation: http://www.ellenmacarthurfoundation.org/education/graphics—menu-bar

 

CradlePeoples anbefaling til Danmark

Det danske ressourceforbrug er uholdbart, både i et miljømæssigt og økonomisk perspektiv.
Dette har været drivkraften bag et notat, som CradlePeople har overrakt Miljøminister Ida Auken.

Læs notatet i PDF: Cirkulær økonomi i Danmar_maj_2012

Resumé af dokumentet
Dokumentet samler erfaringer fra nogle af de førende kræfter, som arbejder med cirkulær økonomi og ressourceoptimering i Danmark. Det indeholder et landkort af gode cases og anbefalinger til, hvordan Danmark kan omstilles til en cirkulær økonomi.

Ifølge WWF Verdensnaturfonden, ligger Danmark på håbløs 4. plads på listen over de lande, der i en global sammenhæng har størst ressourceforbrug. Vi bruger flere ressourcer end eksempelvis USA per indbygger, kun overgået af arabiske oliestater. Dette skal dog ses i lyset af, at rapporten bl.a. medregner Maersks samlede brændstofforbrug og vores samlede eksport af fødevarer, som svarer til en potentiel brødfødning af 25 millioner mennesker. Ikke desto mindre kan vi ikke løbe fra, at måden vi håndterer vores ressourcer på, er yderst problematisk.

Omstillingen
Da CradlePeople mødtes med miljøminister Ida Auken den 27. februar i år, handlede diskussionen om, hvordan vi i Danmark kan omstille os fra en lineær økonomi, hvor vi producerer, forbruger, og smider væk. Målet er en cirkulær ressourceoptimering, der skaber arbejdspladser, økonomisk vækst og innovation.

Derfor sammenbragte CradlePeople efterfølgende en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra erhvervslivet, myndigheder, uddannelsesinstitutioner og NGO’er. Intentionen var at samle og beskrive cases, hvor cirkulær økonomi fungerer, med udgangspunkt i det ovennævnte. Det blev til et notat med 11 cases, primært fra Danmark, samt vores anbefalinger til hvordan vi arbejder videre herfra.

Fra produkt til service
Blandt anbefalingerne var en opfordring om, at man i de offentlige indkøb i størst mulig udstrækning vægter services snarere end produkter. En relevant case i den sammenhæng er GH Form, der viser at lygtepæle eller parkbænke kan leases, således at råmaterialerne kan aftages af producenten og gå tilbage i produktionen, når produktet er slidt. Det er god forretning for både kunde og virksomhed på lang sigt, da kunden slipper for bortskaffelse, og råvarerne forbliver hos producenten.

En andet eksempel er virksomheden SafeChem, der er overgået til at lease kemikalier ud, i stedet for at sælge dem. Det har betydet en væsentlig reduktion af kemikalieforbruget, der nu er 10 gange mindre end tidligere, hvilket sparer både kunden og SafeChem for mange omkostninger. Og det nedsætter risiko for miljø- og arbejdsulykker betydeligt.

Lær af succes
En anden anbefaling, som også er det område, hvor vi i CradlePeople selv kan gøre størst forskel, er at udbrede match-making og erfaringsudveksling. Der er en interesse hos flere virksomheder for at lære af andres erfaringer om ressourceoptimering, og de har brug for hjælp med at igangsætte arbejdet. Derfor opfordrer vi miljøministeriet til at støtte aktiviteter, der kan sammenbringe ikke blot virksomheder, men også uddannelsesinstitutioner, til at igangsætte projekter. Der er blandt andet gode erfaringer med, at studerende med forståelse for Cradle to Cradle design, kommer i praktik hos produktionsvirksomheder.

Et andet tiltag, som kunne gøre er stor forskel for Danmarks ressourceforbrug, er at oprette et nationalt symbiosecenter. CradlePeople anbefaler sammen med Kalundborg Symbiosis, at staten opretter et center, hvor danske virksomheder kan købe og sælge affald fra industriproduktion. Konceptet med, at den ene virksomheds affald, bliver til den anden virksomheds råmateriale, har eksisteret i Kalundborg i mange år. Kalundborg Symbiosis har været udgangspunkt for og inspiration til, at man i England har skabt deres eget nationale symbiosis program; NISP. Her har man blandt andet skabt og beholdt næsten 9000 arbejdspladser, sparet 35 millioner tons CO2, og bidraget til økonomisk vækst af stor betydning.

Vi står ved en milepæl
Vi har bragt vores samfund til tops i en industriel verden, og vi må nu indse, at vi skal finde en ny retning hvor vi kan vedligeholde vores levestandard, uden at vi ødelægger grundlaget hvorpå vi har bygget vores samfund. Vi håber på, at notatet kan inspirere til hvordan dette kan ske, på en måde hvor såvel miljø, økonomi og den enkelte borger kan tilgodeses.

Velux Fonden støtter CradlePeople

Nu er det slut med at leve fra hånden i munden! CradlePeople har i denne måned modtaget puljemidler fra Velux Fonden. Hermed er CradlePeoples drift sikret de næste 2 år.

Det er store nyheder for CradlePeople, og for alle andre, der vil udbrede viden om cirkulær økonomi og Cradle to Cradle i Danmark. Fondsmidlerne er et uvurderligt skulderklap – og giver samtidig CradlePeople forudsætningerne for at sætte en mere langsigtet dagsorden.

Ansøgningen om fondsmidlerne er udarbejdet i tæt samarbejde med Miljøpunkt, der også i fremtiden vil være en vigtig sparringpartner og en del af CradlePeoples sekretariat. Miljøpunkt arbejder i øvrigt med projekter indenfor blandt andet klimatilpasning, urbant landbrug og bekæmpning af kemikalier. Miljøpunkt og CradlePeople har fælles kontorer på Vennemindevej 39 i København.

Det skal fejres!
CradlePeople vil selvfølgelig gerne fejre denne dejlige nyhed med alle vores medlemmer. Snarest efter sommerferien vil vi afholde en sprudlende CradleBar med passende fagligt krydderi. Vi vender frygteligt tilbage med hvor og hvornår, så snart vi har haft mulighed for at planlægge det nærmere.

Case: Ytong Energy+

Ytong Energy+ er arkitektens og entrepreneurens legoklodser, og det mest bæredygtige byggemateriale du kan finde. 

Det er pore-beton, som består af kalk, sand og vand. Der er tænkt over ressourceeffektivisering i produktionen, og så er produktet 100% genanvendeligt. Der er absolut ingen sundhedsrisikoer i hverken bearbejdning eller efter det er opført, og så er det fugtregulerende og varmeabsorberende. I sandhed et vidunderprodukt.

Siden den tyske virksomhed Xella lancerede Ytong Energy+  i Danmark, har det solgt ganske godt. Udgangspunktet var, at stort set ingen materialeleverandører kunne garantere “bæredygtighed”, og hos Xella blev man nysgerrige på, hvordan dette kunne løses. Samtidig var signalet fra deres kunder, at de ikke kunne tage bæredygtige produkter seriøst, uden nogen form for 3. parts certificering. Xella indledte et samarbejde med Vugge til Vugge Danmark, og gennem et fælles forskningssamarbejde udviklede de Ytong Energy+.

I 2011 steg Xellas omsætning af byggematerialer med 51%. De gik fra et tocifret millionbeløb til et et trecifret, midt i den økonomiske krise, og tilskriver stor del af stigningen til introduktionen af det nye produkt. Aktuelt lige nu, er en daginstitution til børnehave- og vuggestuebørn, der i Vallensbæk er ved at blive opført i Xellas Ytong Energy+ . Du kan læse meget mere om produktets egenskaber her.

I januar vandt Xella i øvrigt en innovationspris i Tyskland for sit Ecoloop, der skaber gas af affaldsprdukter, og kan erstatte fossile brændstoffer. En udvikling som er skabt med udgangspunkt i cirkulær ressourceoptimering. Læs mere her.