Endelig kom det store energiforlig på plads i marts måned. Set fra CradlePeoples synspunkt er dette en glædelig nyhed, da vi bevæger os væk fra at opbruge ressourcer til energi, og tager et skridt fremad mod vedvarende energi. Forliget peger primært på, at 35% af vores energi i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder, og dette inkludere også sol, bølger, biomasse og biogas udover vind.
Umiddelbart sættes der fokus på, at vi skal investere i vind med to nye vindmølleparker. En energikilde som er vedvarende, men også kan være dyr i vedligeholdelse, og kræver enorme ressourcer at bygge. Et stort ønske fra CradlePeople er, at vindmøllerne selvfølgelig skal bygges ud fra en teknisk cyklus, så alle materialer kan genbruges igen og igen. Her er der nemlig lang vej, før dette kan realiseres.
En lettere overset energikilde er dog at finde lige under din køkkenvask. Bioaffald, som vi i øjeblikket brænder af i vores forbrændingsanlæg over hele Danmark, kan omdannes til biomasse og biogas. Ca. 38% af vores husholdningsaffald er bioaffald, altså madrester, skralder, køkkenplanter, haveaffald, etc. Ting som kan komposteres og genbruges, og i processen danner energi.
Dette eksistere to steder i Danmark, hvor forbrænding for længe har stjålet opmærksomheden. EU har også fået en øget ressourcebevidsthed, og flere Europæiske lande er meget længere fremme end Danmark på bioaffalds-området. Hvis Danmark virkelig skal være en frontløber i verden på energipolitik, så handler det om, at vores bioaffald ikke ryger til forbrænding, det skal udnyttes bedre. Vi skal gå fra producer-forbrug-brænd, til producer-forbrug-komposter-producer-etc.
Læs mere om udviklingen af de to biogasanlæg i Danmark her.
Kilder:
Ingeniøren, DTU, Miljøstyrelsen, Klima, Energi- og bygningsministeriet
Cirkulær økonomi er måske bedst beskrevet, ved at forklare dens mindre fuldkomne bror – lineær økonomi. Lineær økonomi er normen i forretningslivet, hvor virksomheder producerer et produkt, sælger det til forbrugeren, som smider det ud på lossepladsen eller til forbrændingen. Producer – forbrug – smid-væk.
Men dette er en økonomi, der er dømt til at fejle. Jorden har begrænsede ressourcer , og det afspejler sig tydeligt i vores nuværende økonomiske krise. De tårnhøje oliepriser har vi set før. Men priserne på næsten alle andre råvarer er steget uafbrudt i de sidste 10 år, og har nu nået et niveau højere end nogensinde i vores industrielle historie. Vi betaler mere for madvarer, metaller, sjældne jordarter og ikke-spiselig landbrug (fx bomuld), og det skyldes næsten udelukkende, at vi har mangel på dem. 7 milliarder mennesker, der alle skal eje en fladskærm, er dømt til at fejle, hvis vi har tænkt os bare at smide den ud efter brug.
Cirkulær økonomi opstår der, hvor vi lukker hullet. Det sker ved at re-designe vores produkter, så mindst muligt eller intet går til spilde, når produktet er udtjent og ”dør”. Det vi smider væk, kan gå tilbage til producenten, eller tilbage i naturen, uden at den tager skade.
Er det så muligt? Svaret er ja, og det sker i høj grad allerede. I februar udkom en rapport skrevet af konsulentvirksomheden McKinsey, hvor de beskriver cirkulær økonomi og dens potentielle betydning for verdensøkonomien. Ved at cirkulere blot 23% af alle materialer i EU alene, estimeres at ca. 630 milliarder USD, eller svimlende 3.400 milliarder kroner, kan spares årligt. Det er altså en rigtigt god forretning i, at genbruge fx bygningsmaterialer, møbler, elektronik, biler, osv. Ikke blot vil dette kunne skabe masser af jobs i forarbejdning af materialerne, sortering, indhentning og genfabrikering, vi ville også lette presset på naturen og vores udpining af jorden.
Et eventyr McKinsey´s rapport kom istand, da eventyreren Ellen MacArthur bestilte den i efteråret 2011. Efter hendes verdensomsejling rundt om jorden i en lille sejlbåd, var hun opmærksom på, at alt på båden var opbrugeligt. Hvis hun ikke sparede på ressourcerne, og bedst muligt udnyttede dem, så ville hun bogstavelig talt dø. Det gik op for hende, at samme tilfælde gælder for jorden. Rapporten er en lækkerbisken for personer med interesse i Cradle to Cradle. Den konkretiserer hvad mange har talt om i årevis, og den fremhæver incitamentet mange forretningsfolk mangler, for at tænke bæredygtigt. Nemlig det økonomiske perspektiv. Og den kalder på politikerne, som er fokuseret på at skabe jobs i den igangværende recession. I McKinsey-rapporten fremhæves flere kilder, som peger på at der vil være, og er, mange jobs i genbrugsindustrien.
Industrien skal tage ejerskab for sine produkter Et af de mere konspirationelle emner, som cirkulær økonomi bringer på banen, er planlagt forældelse. Den stiller spørgsmålet: ”Hvorfor er det, at vores produkter er designet til at gå i stykker?” Er du den glade ejer af et elektrisk piskeris fra 50’erne, eller kører stadig på din mormors cykel? I dag er produkter ikke længere designet til at vare lige så længe som dengang, da produkterne nu skal opbruges hurtigt, for at holde liv i vores lineære økonomi. Rapporten henviser til, at vi derfor holder liv i økonomien på en falsk facon, for den gør ikke forbrugerens livskvalitet bedre. Den forværrer den.
Producentens ansvar og ejerskab I en cirkulær økonomi er det ikke forbrugerens ansvar, men producenten, som er ansvarlig for at reparere vores ting, når de går i stykker, og at genvinde råmaterialerne, når objekter er udtjent. Dette betyder, at vi ikke blot skal gentænke måden vi designer selve produkterne, men også hvordan vores ejerskab til samme produkter bør være. Her træder den biologiske eller tekniske livs cyklus ind, som er kendt fra Cradle to Cradle ideologien.
Den biologiske livscyklus indebærer, at producenter laver varer uden kemikalier, og som kan nedbrydes i naturen. Dette kan være indpakningsmaterialer eller ting brugt til engangsbrug. Alt den indpakning som vi dagligt slæber med hjem fra supermarkederne, behøver ikke havne som affald til forbrænding. Det kan nemt komposteres, hvis blot de er lavet af naturlige materialer, som giver næring til naturen. Og hvis vi kan enes om at indføre infrastrukturelle systemer, der sørger for at det sker.
Den tekniske livscyklus er genbrug og upcycling, hvilket har store økonomiske perspektiver. Fx stiger vores stålforbrug hvert år på verdensplan, og alligevel smider vi det på lossepladsen i form af fx vaskemaskiner eller byggematerialer. Ofte deponeres det fordi det indeholder skadelige stoffer, eller er blandet med mindre værdifulde metaller. Hvis vi designede vores produkter til nemmere at kunne skilles ad, således at vi kunne hente stålet i produkterne eller byggerierne, ville der være store besparelser at hente. Tænk på muligheden for at stoppe udvinding fra miner, bearbejdning i fabrikker og lang transport. Vi ville spare co2, belastning på miljøet og en masse besvær.
Energi Derudover ville vi spare en masse energi og brændstoffer. Og det henleder til, at cirkulær økonomi også handler om vedvarende energikilder. Solen er 8 minutter væk, og har uanede mængder af gratis atomkraft uden spilprodukter. Vi løber ikke tør for det foreløbig, og der er en god grund til, at bruge vedvarende energikilder, fordi de er, vedvarende.
Fra forbruger til bruger Et af de mest fremhævede emner i rapporten, er forslaget om en ændring af ejerskab af produkter. Påstanden er, at vi som borgere ikke har brug for at eje mange produkter, men har blot brug for hvad de kan. Et eksempel er, at du ikke har brug for en vaskemaskine, men du har brug for at vaske. Eller du har ikke brug for at eje en boremaskine, men det hul den kan lave. Når et produkt har udtjent sit liv hos dig, kan den gives eller sælges tilbage, så den kan blive brugt igen. Og når det er slidt helt ned, indgår det i den biologiske og tekniske cyklus. Vi skal begynde at tænke mere på at låne, leje og lease ting, end at eje dem. Det er en fordel for brugeren, som ikke er ansvarlig for vedligeholdelse. Og det er en fordel for producenten, som har sine produkter og råvarer i nærheden, til at sælge igen og igen. Det handler om at cirkulere produkterne.
Hvad ER cirkulær økonomi? Cirkulær økonomi er stadig en udefineret størrelse, som kræver store systematiske ændringer. Både teknologisk, men bestemt også kulturelt og holdningsmæssigt. Derfor er Ellen MacArthurs rapport, skrevet af McKinsey, en stor milepæl i udviklingen, da den taler til mange forskellige interessenter. Det er et begreb, som formentlig vil brede sig den kommende tid i dansk såvel som EU’s politik, og finde indpas hos flere virksomheder.
Eksempler på cirkulær økonomi fra rapporten:
Byggeri Konstruktionsfirmaerne, svenske Skanska og japanske Kajima, har gjort det en stor del af deres forretning også at nedbryde bygninger, for at udvinde materialerne. Helt op til 99% af en bygning, kan i nogle tilfælde blive genbrugt. I EU bliver kun 20-30% genbrugt, og konstruktions- og nedrivningsindustrien står for en tredjedel af alt affald produceret i EU.
Mobiltelefoner Med 1,6 milliarder mobiltelefoner produceret i 2010 til EU alene, er der flere mobiltelefoner end forbrugere. Og næsten ingen blev genbrugt. Nu er det blevet EU lovgivning, at elektronikforretninger skal modtage mobiltelefoner, så de kan blive genbrugt, og materialerne kan udvindes. Her er en fortjeneste på ca. 500 millioner US dollars at hente.
Bilindustrien Michelin leaser deres dæk ud, således at opslidte dæk bliver taget tilbage for at indgå i den tekniske cyklus, for derefter at blive leaset ud igen. Renault modtager biler når de skal skrottes, for at skille dem ad og bruge alle dele og materialer igen, hvilket nu er en forretning med en omsætning på 200 millioner euro.
Printere Ricoh, en markedsleder inden for IT kontorartikler, tager deres printere tilbage for at opgradere dem både med fysiske dele og software, hvorefter de sælger dem igen med en garanti lige så god som en ny.
Video med Ellen MacArtur, der sammen med virksomhedsledere,forklarer cirkulær økonomi.
Bæredygtighed betaler sig!
Det er den hollandsk ejede flise-producent Mosa Tiles (etableret i 1883), et godt eksempel på. Virksomheden har i mange år haft en fundamental tilgang til bæredygtighed og innovation. Mosa Tiles tror på, at closed loop og uendelig genbrug af materialer er mulig, og den eneste løsning på verdens råmaterialeknaphed.
Og det er en forrygende motivationsfaktor. Fliserne fra Mosa Tiles har hyppigt vundet internationale designpriser. Løbende investeringer i bæredygtighed har sikret, at priserne på fliserne ikke er steget, som følge af produktionsomlægninger, og at virksomheden fortsat sikrer sin førende position på markedet. Mosa Tiles er overbeviste om at der i fremtiden slet ikke er plads på markedet til ikke-bæredygtige byggematerialer.
Cradle to Cradle som grundlag for innovation.
I 2009 opnåede virksomheden at fremstille den første Cradle to Cradle certificerede flise nogensinde. Efter tre års udvikling har Mosa i december 2010 modtaget Cradle to Cradle Silver certifikatet for 99 % af sit produktsortiment. I den forbindelse er der testet fem hovedkriterier: Råstoffer, mulighed for genbrug, energiforbrug, vandressourcemanagement og arbejdsforhold. Mosa Tiles har derudover forpligtiget sig til fortsat at videreudvikle og implementere Cradle to Cradle-principperne inden for virksomhedens produkter og processer.
Mosa Tiles er en af flere virksomheder, der giver den danske byggebranche og den private forbruger mulighed for, at vælge bæredygtige løsninger. Læs mere om Mosa Tiles
Danmark som frontløber for cirkulær økonomi?
Den 27. februar mødtes CradlePeople med miljøminister Ida Auken og en række af Danmarks førende kræfter indenfor cirkulær økonomi og ressourceoptimering.
Formålet var at skabe en platform for dialog, hvor eksperter og beslutningstagere på tværs af siloer, fik mulighed for at opdateres på den nyeste viden om emnet. Miljøministeren har tidligere formuleret, at den nationale affaldsplan skal erstattes af en ressourceplan. Nu efterlyste hun en kortlægning af de gode cases. Hun spørger efter eksempler på, hvordan cirkulær ressourceoptimering kan danne grundlag for økonomisk og social vækst. Og om det samtidig kan skabe arbejdspladser og innovation.
Der er blevet startet en projektguppe, der vil arbejde med at finde de gode cases til ministeren, der kan bidrage med at implementere fremsynede løsninger på den presserende ressourcekrise.
Tilstede ved mødet var: Ida Auken – Miljøminister, Michael Eirup, DI – Træindustriens Arbejdsgivere, Hanne Juel – Regional Udvikling, Region Midtjylland, Jasper Steinhausen – COWI, Søren Lyngsgaard – Vugge Til Vugge Danmark, Sussi Hørup – Erhvervsakademi Dania Skive, Inge Werther – Dakofa, Henrik Holmlund Thomsen – Bestyrelsesformand, CradlePeople, Nicholas Krøyer Blok – Projektleder, CradlePeople, Sara Jörn – kommunikationsmedarbejder, CradlePeople Repræsentanter fra Miljøministeriet: Søren Mørch Andersen, Anne Marie Zinck og Iben Nørgaard Liep
Cradle to Cradle konceptet kom til live i et sammenspil mellem en tysk fysiker og en amerikansk arkitekt. Nu kommer Cradle to Cradle produkter til live mellem et tysk forskningsinstitut og et amerikansk innovationsinstitut.
Cradle to Cradle (C2C) er et privat trademark. Det er ejet af virksomheden EPEA i Hamborg, Tyskland, og de hjælper virksomheder med at blive C2C certificeret. Ved at blive certificeret, har virksomheder valgt at ændre designtilgangen af deres produkter drastisk. Derfor kræver det, at certificeringen er professionel og gennemskuelig. Og det betyder at alle certificeringer af C2C produkter, går gennem det Californiske institut; C2C Product Innovation Institute.
Så hvis du søger inspiration til de mange spændende produkter, der er kommet på markedet de sidste par år, er her ca. 90 produkter i forskellige standarter.
Bemærk venligst, at CradlePeople ikke er ikke bundet til et særligt brand eller miljøcertifikat, og er uafhængige af Cradle to Cradle og EPEA. Vi deler udelukkende ideer og delvist navn.
